23948sdkhjf

Irma åbner grøn Øko-butik i dag

På Østerbrogade 110 i København åbner Irma i dag den første grønne økologi-butik. Åbningen er en "fantastisk milepæl for økologi," siger Økologisk Landsforening.
Hos Irma Østerbro i København er facaden ikke længere blå. Den er derimod grøn. Ja, selv logoet af den velkendte Irma-pige er grøn. Og det er der en god grund til.

For mens en tredjedel af varerne på hylderne i Irmas 78 butikker er økologiske, er det hovedparten af varerne i den relancerede Irma ØKO på Østerbro i København, der kan bryste sig af det røde Ø.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Varer som salt, toiletpapir og vand på flaske, der ikke eksisterer i en økologisk variant, typisk er Svanemærket eller certificeret.

Dermed er butikken den mest økologiske Irma i Danmark og et pejlemærke for den retning, direktør Søren Steffensen gerne ser Irma og markedet bevæge sig i.

- Irma var den første supermarkedskæde, der startede med at sælge økologi, og vi har den holdning, at det, som vi alle lægger i kurven eller serverer på tallerkenen, i sidste ende har betydning. Ikke blot for os selv og vores nærmeste, men også for den verden, vi er omgivet af. Det, vi putter i munden, sætter aftryk på vores fælles klode. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi som butik sætter på hylderne. I Irma ØKO har vi derfor fyldt hylderne med meget mere økologi og varer produceret helt uden brug af kemi. Akkurat som mange af vores kunder efterspørger, siger Irmas direktør Søren Steffensen om åbningen af Irma Øko.

Omvendt skiltning
Hvor langt de fleste supermarkeder markerer økologiske varer med et skilt, der gør det nemt at skelne økologi fra konventionelle varer, forholder det sig omvendt i Danmarks mest økologiske Irma; her er det nemlig de konventionelle varer, der skiller sig ud med mærkater på hyldeforkanten.

Og det giver ifølge Irmas direktør Søren Steffensen rigtig god mening.

"- et at arbejde med økologi, som vi har gjort i Irma ØKO, er som at arbejde i et lille laboratorium; det viser tydeligt, hvad vi kan på økologi - og nok så vigtigt; hvad vi ikke kan. Vi kan ikke dække det fulde køb af. Men med Irma ØKO får vi forhåbentligt et afsæt til at bringe økologien videre til næste level, og det håber vi, at resten af branchen vil bakke op om, så vi sammen med forbrugerne kan handle os til en endnu bedre verden, lyder det fra Søren Steffensen.

En sejr for økologien Hos Økologisk Landsforening, der er Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder, madprofessionelle og forbrugere, er formand Per Kølster begejstret for åbningen af Irma ØKO.

- Åbningen af Irma ØKO er en helt fantastisk milepæl for økologi. Halvdelen af danskerne køber i dag økologi hver eneste uge og stadig flere foretrækker økologi på alle vareområder. At efterspørgslen efter økologi er så stor, at der er basis for en øko-butik, er en sejr for både de danske forbrugere og for vores natur, grundvand og dyrene, siger Per Kølster.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094